Kampagner & kommunikation

Rettigheder ved religiøse ægteskaber

Als Research og DRC Dansk Flygtningehjælp gennemførte i 2019 og 2020 en kampagne med dialog- og oplysningsaktiviteter om rettigheder for kvinder, der indgår eller opløser et religiøst ægteskab. Kampagnen blev gennemført på vegne af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Opgaven bestod blandt andet i at udvikle et koncept for dialog-og oplysningsaktiviteter og at afholde og implementere en række forskellige dialog-og oplysningsaktiviteter. I forbindelse hermed blev der desuden indgået en samarbejdsaftale med RED Center mod æresrelaterede konflikter, som bl.a. stod for at undervisning på et særskilte temamodul samt for gennemføre de individuelle rådgivningsforløb for kvinder i målgruppen på baggrund af henvisninger fra kampagnen.

Baggrunden for kampagnen var blandt andet, at der i visse miljøer udøves en religiøs praksis, der undertrykker kvinders ret til skilsmisse, ved at kvinden skal have mandens accept, have særlige betingelser ind i ægteskabskontrakten eller have særlige begrundelser for skilsmisse, der skal kunne dokumenteres. For nogle muslimske kvinder medfører dette eksempelvis, at en skilsmisse efter dansk ret ikke bliver anerkendt som opløsning af det religiøse ægteskab (nikah-forholdet), hvilket kan have alvorlige sociale konsekvenser og betydning for kvindernes muligheder for at indgå i nye forhold og for deres retsstatus i oprindelseslandet.

Temaer:
Ligestilling, køn og seksualitet
Integration og etniske minoriteter
Social kontrol og æresrelaterede konflikter

Projektperiode: 2019 - 2020
Opdragsgiver: Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Samarbejdspartnere: DRC Dansk Flygtningehjælp, RED Center mod æresrelaterede konflikter

Folder Underviserguide
Rettigheder ved religiøse ægteskaber