Als Research udgiver to nye rapporter om havnesikkerhed

Als Research står sammen med TrygFonden bag en ny national undersøgelse, der giver konkret og nuanceret viden om, hvad der fører til nærdrukneulykker, og hvilke faktorer der har betydning for, at det ikke ender fatalt. Undersøgelsen består af to rapporter, hvoraf den ene er baseret på en national spørgeskemaundersøgelse med 269 besvarelser fra personer, der er faldet i vandet ved et uheld i et bynært område samt uddybende kvalitative interview. Den anden rapport viser resultaterne af et observationsstudie foretaget i tre bynære havne: Aalborg, Aarhus og København.

TrygFonden har i mange år arbejdet med at forebygge drukneulykker i Danmark. Havnene er et af de hyppigste steder for drukneulykker, men der har manglet viden om nærdrukneulykker i havnene, og hvad der sker, når folk falder i vandet og det ikke ender fatalt. Den nye undersøgelse bidrager med ny og unik viden til brug for TrygFondens arbejde med forebyggelse af drukneulykker.

Læs rapporterne her.

 

 

Als Research udgiver to nye rapporter om havnesikkerhed