Social kontrol og æresrelaterede konflikter

Als Research har stor erfaring med – og viden om – negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, og vi har arbejdet med både videnskortlægning og dokumentationspraksis i samarbejde med en lang række væsentlige aktører og praktikere på området.

Vi har i vores arbejde benyttet flere forskellige perspektiver og tilgange til de problemstillinger, som kendetegner området, og vi har således arbejdet med både ekstremisme, radikalisering og æresrelateret konflikt, såvel som med social kontrol som barriere for arbejdsmarkedstilknytning, ligestilling og uddannelsesmuligheder.

En vigtig del af vores arbejde på området er at producere viden og undersøgelser, som belyser den kompleksitet, der er nødvendig for at forstå og arbejde med svære og mangefacetterede emner som negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Vi ved igennem vores arbejde med negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, at det er et videns- og praksisfelt, som er præget af en lang række aktører, forståelser og opfattelser, og at det er vigtigt at inddrage disse i arbejdet for at afdække, kvalificere og forebygge.

Vores stærke faglige netværk inden for arbejdet med negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter inkluderer bl.a. Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet, Københavns Kommune og RED Center mod Æresrelaterede Konflikter.

Social kontrol og æresrelaterede konflikter