Als Research søger praktikanter til foråret 2023
Hvordan kan man sikre rettigheder og skabe bedre levevilkår for minoritetsetniske LGBT+ personer?
Kan frivillige netværkspersoner være en afgørende faktor for en vellykket integration af minoritetsetniske borgere? Og kan et helskoleprogram bekæmpe mobning i grundskolen?
… Dette er nogle af de spørgsmål, vi hos Als Research i den seneste tid har arbejdet med at løse. I foråret 2023 søger vi praktikanter, som har mod på at indgå i et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø præget af høj faglighed.
Vi tilbyder et spændende og lærerigt praktikophold, hvor du vil få mulighed for at anvende nogle af de metoder og redskaber, som din uddannelse bygger på.
Du vil komme til at arbejde selvstændigt med varierende opgaver indenfor kvantitativ og kvalitativ dataindsamling, research, analyse og formidling – naturligvis med sparring fra de fastansatte konsulenter. Som praktikant vil du få høj grad af ansvar og selvstændighed, og du vil have mulighed for at præge dine arbejdsopgaver og forme din hverdag på kontoret.