Mentorvenner
Unge voksne, der helt eller delvist bryder med deres familier pga. æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, oplever store udfordringer. De unge har typisk oplevet mange års psykisk eller fysisk vold, kontrol og omsorgssvigt i en familie med en kollektivistisk familiestruktur, hvor man ikke ønsker, at den unge løsriver sig og lever et selvstændigt voksenliv. Efter et helt eller delvist brud med familien skal de unge opbygge en ny tilværelse.
Ved at tilbyde de unge en venskabelig mentorrelation, har indsatsen Mentorvenner til formål at mindske den ensomhed og sociale isolation, som målgruppen oplever. Gennem mentorrelationen vil indsatsen give de unge mulighed for at danne en tryg relation og et (større) netværk, og dermed grundlag for et friere og rigere ungdomsliv, hvor de udvikler sig selvstændigt. Indsatsen gennemføres i perioden 2025-2027 af KVINFO i samarbejde med RED Rådgivning, Etnisk Konsulentteam og den koordinerende rådgivning. Als Research står for at gennemføre en effektmåling af indsatsen gennem brug af effektmålingsværktøjet Socialwise.
Indsatsen er støttet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration gennem puljen til udvikling og implementering af tilbud om netværksvenner til unge over 18 år.
Temaer:Ligestilling, køn og seksualitet
Social kontrol og æresrelaterede konflikter
Projektperiode: 2025-2027
Opdragsgiver: Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Samarbejdspartnere: KVINFO, RED Center og Etnisk Konsulentteam