Undersøgelser & kortlægninger

Kortlægning om erfaringer blandt og med LGBT+ personer på REDs krisecentre

Als Research foretager i perioden 2025-2028 en kortlægning og analyse af erfaringer blandt og med unge LGBT+ personer i æresrelaterede konflikter på RED Centers krisecentre. Kortlægningen skal have særligt fokus på de unge i målgruppen, som ikke kan bo på RED+, som er et krisecenter særligt for minoritetsetniske LGBT+ unge med æresrelaterede konflikter.

Als Research vil i perioden foretaget dybdegående kvalitative interview med LGBT+ personer, som er nuværende eller tidligere beboere på ét eller flere af RED Centers krisecentre, samt personale på krisecentrene. Derudover indsamles der i forbindelse med kortlægningen erfaringer med målgruppen på krisecentre i Sverige og Norge samt eksisterende forskning på området.

Temaer:
Ligestilling, køn og seksualitet
Integration og etniske minoriteter
Social kontrol og æresrelaterede konflikter

Projektperiode: 2025-2028
Opdragsgiver: RED Center mod Æresrelaterede Konflikter


Kortlægning om erfaringer blandt og med LGBT+ personer på REDs krisecentre