Kampagner & kommunikation

Et spørgsmål om ære

Unge med etnisk minoritetsbaggrund og deres liv i Danmark, forholdet til forældrene, ligestilling mellem kønnene og frihed i forhold til eget liv, er blandt de emner, der blev sat fokus på i kampagnen “Et spørgsmål om ære”. Kampagnen havde til formål at forebygge og modvirke social kontrol og blev gennemført på opdrag fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i perioden august 2013 til februar 2014.

Kampagnen var bygget op omkring 30 dialogmøder med unge og deres forældre, som blev afholdt på bl.a. ungdomsuddannelser og i foreninger over hele landet.

Nøgleordene i kampagnen var inddragelse, engagement og kommunikation i øjenhøjde. Derfor var kampagnen baseret på en alternativ marketingstrategi, der benyttede sig af guerilla marketing for at nå målgruppen af unge via en flashmob, videoer, sticker bombing og dialogmøder.

Kampagnen blev gennemført af Als Research og Art Director Sascha Jespersen i samarbejde med Vintergaard Media, Ali Sufi, Natalia Fogel & Bandit Entertainment.

I forbindelse med kampagnen gennemførte vi i Als Research også en række interview med unge, som har været udsat for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Her gav de unge deres egne bud på, hvordan man kan modvirke og forebygge social kontrol. Resultaterne blev formidlet i idékataloget Et spørgsmål om ære – unges bud på at modvirke og forebygge social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Temaer:
Ligestilling, køn og seksualitet
Integration og etniske minoriteter
Social kontrol og æresrelaterede konflikter

Projektperiode: 2013 - 2014
Opdragsgiver: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Samarbejdspartnere: Sascha Jespersen, Ali Sufi, Vintergaard Media, Natalia Fogel & Bandit Entertainment

Se flashmob
Katalog
Et spørgsmål om ære