Undervisning & rådgivning

Als Research tilbyder kursus i Makkerlæsning

Den seneste PIRLS-undersøgelse (Progress in International Reading Literacy Study) viser en tilbagegang i danske elevers læsefærdigheder. Resultaterne fra PIRLS 2021 viser, at danske elever i 4. klasse i gennemsnit scorer 8 point lavere end i 2016. Det understreger behovet for effektive metoder til at styrke elevernes læsning.

En dokumenteret metode til at styrke læsning
Als Research har tidligere stået bag en afprøvning af makkerlæsningsmetoden, som har til formål at styrke elevers læsefærdigheder gennem systematisk læsetræning. Afprøvningen viste gode resultater, hvor både elevers læsefærdigheder og selvtillid blev styrket. Makkerlæsning er en enkel, men intensiv og systematisk metode til læsetræning baseret på få, lettilgængelige teknikker. Læsetræningen foregår i makkerpar og er velegnet til både elev/elev-makkere og elev/voksen-makkere.

Kursus i Makkerlæsning
Als Research tilbyder kursus i makkerlæsning, tilrettelagt som et train-the-trainer-kursus. Kurset klæder på den måde deltagerne på til selv at igangsætte og udbrede makkerlæsning på deres institution.
På kurset gennemgår vi bl.a.:

    • viden om effekter af Makkerlæsning
    • Makkerlæsningens teknikker
    • hvordan I kan udbrede Makkerlæsning og oplære nye makkerlæsere
    • tips til implementering i praksis
    • udlevering af materialer

Kurset er relevant for bl.a. læsevejledere, skolebibliotekarer, lærere og pædagogisk personale og kan tilpasses den konkrete målgruppe.

Prisen for kurset starter fra 14.000 kr. ekskl. moms og afhænger af antal deltagere.

Kontakt os for at høre mere på tlf. 3391 7778 eller mail kontakt@alsresearch.dk, eller læs mere om makkerlæsning her.

Temaer:
Børn og unge
Uddannelse og skole

Projektperiode: 2026


Als Research tilbyder kursus i Makkerlæsning