Vores evaluering af Mindzones Onlineforløb er udkommet
I perioden august 2023 – januar 2025 gennemførte Als Research en kombineret virknings- og effektevaluering af Mindzones onlineforløb, som blev afprøvet i en række folkeskole- og specialklasser med støtte fra Ebbefos Fonden.
Effektevalueringen gennemførtes med udgangspunkt i en række før- og efter-målinger blandt de deltagende elever, baseret på validerede mål for trivsel og selvværd (WHO-5, Cantril Ladder og Rosenberg Self-Esteem Scale) og med brug af en ikke-randomiseret kontrolgruppe i et kvasi-eksperimentelt design. Desuden gennemførtes en række supplerende kvalitative gruppeinterview med lærere, elever og projektholdere, som havde til formål at belyse den oplevede virkning af indsatsen.
Vores rapport med evalueringens resultater er netop udkommet, og kan læses her.